Er alkoholisme arveligt

Social og genetisk arvelighed ligger oftest til grund for udvikling af alkoholisme. Når man taler om arvelighed, vil der i de fleste tilfælde være tale om risikofaktorer. Dette gælder på samme måde for alkoholisme. Men er der andre ting der spiller ind? Og hvordan skal man egentligt forholde sig til arvelig risiko?

Alkoholisme er arveligt betinget af gener og miljø

I dag ved man, at risikoen for at udvikle en alkoholafhængighed skyldes både genetisk og social arv. Nogle mennesker er genetisk disponeret for at udvikle alkoholisme, hvilket skyldes enkelte gener, samspil af forskellige gener og genernes gennemslagskraft.

Forskning viser, at børn, der vokser op i en familie med alkoholproblemer, selv er i højrisikogruppen for at udvikle et alkoholmisbrug. Hvert 10. barn vokser op med forældre, der har alkoholproblemer.

Genetisk arvelighed af alkoholisme

Gener er en del af vores DNA, og noget vi arver fra vores biologiske forældre. Vores gener udgør kun omkring 1,2 procent af vores totale DNA. Forskere har fundet eksempler på, hvordan vores gener kan have betydning for, hvorledes vi påvirkes af alkohol. Dette er både i form af enkelte gener, samspil af forskellige gener og genernes gennemslagskraft.

Nogle mennesker kan derfor være mere eksponerede for udvikling af alkoholisme. Det fremgår især at måden, hvorpå alkohol påvirker os, har meget stor betydning. Hos mennesker med genetisk belæg for alkoholisme, kan dette forårsage en forøgelse af den mængde dopamin, som frigives, når vi indtager alkohol. Dette kan gøre disse mennesker mere tilbøjelige til at drikke mere end andre.

Forskere har samtidig bevist, at store mængder alkohol gennem længere tid kan forårsage skade på enzymet PRDM2, som hjælper til at styre vores impulsivitet. Hvis dette enzym nedbrydes helt, kan det ikke genoprettes. Dette forklarer bl.a. hvorfor, en alkoholiker kan opleve et tilbagefald efter mange års ædruelighed, da impulskontrollen over for alkohol vil være ikke-eksisterende.

Social og miljømæssig arvelighed af alkoholisme

Man kan ikke tale om genetisk arvelighed uden også at nævne den sociale arv og de miljømæssige faktorer, som spiller ind i et barns opvækst. Udtrykket negativ social arv bruges, når et barn arver de samme uligheder og negative mønstre som sine forældre. Børn spejler sig meget i sine forældre, og hvis man vokser op i et hjem med alkoholisme, vil man naturligt selv have større risiko for at få et ubalanceret forhold til alkohol.

LÆS OGSÅ – Børn af alkoholikere.

Dertil har det samtidig betydning, hvilket miljø man vokser op i. Forholdet til alkohol i sit miljø og i sin omgangskreds har stor betydning for ungdommen. Hvis man kommer i kredse som drikker meget alkohol, vil man naturligt selv blive påvirket til at drikke. Gruppepres kan også være en faktor i, at nogle unge bliver presset til at drikke mere, end de selv ønsker.

Arvelighed er risikofaktorer

En genetisk variant eller negativ social arv gør dig ikke nødvendigvis til alkoholiker. Det er summen af mange risikofaktorer, der afgør hvor eksponeret, man er. Det opleves ofte, at mennesker bryder med sin sociale arv, hvilket kaldes en mønsterbryder. Hertil nævnes det, at en tæt og sund relation til et udefrakommende individ, kan have stor betydning. Samtidig vælger en mønsterbryder ofte tidligt at tage ansvar for sit eget liv.

Selvom alkoholisme kan være arveligt, er det aldrig noget, som er bestemt på forhånd.