Alkoholbehandling

Professionel alkoholbehandling hos Det Gode Liv

Hos behandlingscenter Det Gode Liv tilbyder vi døgnbehandling og ambulant behandling til misbrugsramte og til pårørende. Man skal huske, at det aldrig er for sent at søge professionel hjælp i form af alkoholbehandling. Det er ikke en skam at have et misbrug, men det er en skam ikke at gøre noget ved det.

I behandling hos Det Gode Liv vil du blive mødt i øjenhøjde. Vores engagerede, omsorgsfulde og respektfulde personale vil altid sørge for, at du føler dig hjemme. Vi har et dygtigt behandlingsteam med mange års erfaring og et veluddannet sundhedspersonale, som sørger for din sikkerhed hele vejen igennem. Dette er vores garanti for god alkoholbehandling.

5 gode grunde til at vælge alkoholbehandling hos Det Gode Liv

  • Det Gode Liv har et stærkt samarbejde med mange af landets sundhedsforsikringer. Har du dermed en sundhedsforsikring, vil denne i langt de fleste tilfælde dække din behandling.

  • Det Gode Liv giver behandlingsgaranti på din alkoholbehandling. Dette er vores måde at sikre kvalitet og sikkerhed for vores klienter. Læs mere om behandlingsgaranti her


  • Pårørendebehandling er inkluderet i alkoholbehandling hos Det Gode Liv. Et misbrug berører oftest mange flere end misbrugeren selv, og derfor tager vi hånd om hele familien.

  • Helt nyt og moderne behandlingskoncept CHANGE. Konceptet er bygget op på nogle af de bedste og videnskabeligt beviste metoder inden for alkoholbehandling.

  • Fagligt dygtigt og omsorgsgivende personale bestående af terapeuter, læger, sygeplejersker og nattevagter. Alle med deres egne erfaringer fra et liv med misbrug tæt på livet.

Hvad er alkoholbehandling?

Alkoholbehandling er et behandlingstilbud for mennesker, der har udviklet et misbrug af alkohol eller lider af sygdommen alkoholisme. Der findes forskellige typer af behandling – heriblandt døgnbehandling, ambulant behandling og efterbehandling.

Behandlingen giver indsigt i sygdommen og lærer dig, hvordan du tackler din drikketrang. Samtidigt er det vigtigt at få en forståelse af, hvorfor man drikker. Alle som har misbrugsproblemer oplever, at der er nogle underliggende årsager til, hvorfor man er endt i et misbrug.

Alkoholbehandling er en investering i sit eget liv. Ved hjælp af behandling kan man leve et rigtig godt liv som ædru alkoholiker.

Hvordan foregår alkoholbehandling?

Alkoholbehandling kan foregå enten ambulant eller som døgnbehandling. Begge dele betragtes som en meget effektiv behandling, dog er døgnbehandling den mest intensive.

Begge behandlingsformer indeholder terapi, som er den vigtigste del af behandlingen. Det er her, der arbejdes med de underliggende årsager til alkoholmisbruget.

Enhver form for behandling er inklusiv efterbehandling. I efterbehandlingsgruppen arbejder vi med handlingsdelen af udviklingsprocessen. Dette er dermed den opfølgende fase efter primær alkoholbehandling.

Hvornår bør man søge hjælp til alkoholbehandling?

Drikker du for meget, og er trangen til at drikke alkohol svær at slippe af med? Måske har du spurgt dig selv: Hvornår er man alkoholiker? Måske har du taget dig selv i at lyve om dit forbrug, og måske har du benægtet at have et problem ved konfrontation. Det er vigtigt at være ærlig overfor sig selv, dette er nemlig det første skridt, når man skal søge hjælp til alkoholbehandling. 

Mange mennesker tænker, at deres egen viljestyrke er nok til at stoppe med at drikke alkohol, men det er desværre sjældent nok. Det som mange oplever er, at det går godt i en periode, hvor man enten har skåret forbruget ned eller stoppet helt. Desværre oplever de fleste tilbagefald, fordi de ikke har fået bearbejdet årsagerne til hvorfor de drikker.

Den egentlige udfordring ligger ikke i at stoppe, men i at være vedholdende. Hvis man ikke forstår, hvorfor man begyndte at drikke til at begynde med, hvordan skal man så kunne forstå at lade være?

Man bør søge alkoholbehandling, enten når ens alkoholforbrug begynder at få negativ indvirkning på dagligdagen og familielivet, eller når det påvirker ens mentale og fysiske tilstand.

De pårørende spiller en stor rolle i behandlingen

De pårørende spiller en stor rolle. Ikke kun ift. motivation, men også i afklaringen om, at misbrugeren har et problem, som er behandlingskrævende i form af alkoholbehandling. Utrolig ofte starter bekymringerne hos de pårørende. Det er dem, som påvirkes mest af situationen, da det er dem, som er nærmest. Det er dermed også de pårørende, der påpeger problemet først.

Det er utrolig hårdt at være pårørende til én med et alkoholmisbrug eller alkoholafhængighed. Det er vigtigt, at man får sagt fra, hvis man mærker, at det påvirker det mentale helbred eller tilstedeværende børn. Børn kan nemlig ikke altid selv sige fra, det er derfor vigtigt, at vi voksne gør det for dem.

Når man som pårørende skal overtale en misbruger til at gå i alkoholbehandling, skal man ikke lægge skjul på sine egne følelser. Den bedste måde, at få misbrugeren til at indse et problem, er ved selv at fortælle, hvordan man som pårørende oplever situationen, og hvordan man påvirkes af den. Man skal ikke gå på kompromis, og man skal ikke lave forhandlinger. Der findes kun én vej, og det er alkoholbehandling.

Typer af alkoholbehandling hos Det Gode Liv

Hos Det Gode Liv kan du både få døgnbehandling og ambulant behandling for alkoholmisbrug eller alkoholafhængighed. Vi afholder sammen med klienten og nærmeste pårørende en forsamtale. Under samtalen laver vi en forventningsafstemning fra både vores og klientens side. Samtidig skræddersyer vi en plan for alkoholafvænningen efter klientens behov.

Alle har forskellige behov, når det gælder alkoholbehandling af afhængighed og misbrug. Dette, mener vi, giver vores klienter den bedste oplevelse.

Nogle gange sker det, at alle parter ikke kan deltage ved en eventuel forsamtale. Her er der oftest tale om, at pårørende med samtykke fra misbrugeren/den afhængige træffer en beslutning om alkoholbehandling, hvorefter behandlingsforløbet begynder.

Sådan foregår behandlingsforløbet

Når man ankommer i døgnbehandling, bliver man tilset af en læge. Dette er en helt essentiel del af indskrivningen. Vi skal være sikre på, hvilke behov hver enkelt klient har rent medicinsk.

Oftest har klienter brug for en afrusningsfase, når de ankommer i døgnbehandling. Et langt forløb med alkoholmisbrug kan have skabt svære abstinenser. Disse skal vi gerne have klienten ud af på den mindst smertefrie måde. Sådan begynder en alkoholbehandling oftest.

Lær mere om alkoholabstinenser

I døgnbehandling hos Det Gode Liv deltager alle klienter i fælles undervisning samt gruppeterapi og gruppesamtaler. Alle klienter skal undervejs i forløbet fremlægge visse opgaver, som tager del i helingsprocessen og forståelsen af sygdommen. 

En stor og vigtig del af behandlingen er de individuelle samtaler med den tilknyttede terapeut. Samtalerne dykker dybere ind og søger efter de underliggende problemer, som ligger til grund for afhængigheden eller misbruget. Årsagerne kan være alt fra psykiske lidelser, svigt, traume eller dårligt selvværd.

Det Gode Liv tilbyder tilmed mindfulness og kurser i åndedrætsteknikker. Dette foregår som udgangspunkt én gang om ugen. Det anbefales, at alle klienter deltager, men denne type undervisning er dog helt valgfri.

En alkoholbehandling ved indskrivning i døgnbehandling varer normalt mellem 4-6 uger. Dette er dog meget individuelt og kan variere fra klient til klient. Læs mere om døgnbehandling.

Ambulant alkoholbehandling er et tilbud til dem, som har brug for at tilpasse sin behandling efter arbejde, familie og personlige interesser. 

Behandlingen foregår via individuelle terapeutiske samtaler med udgangspunkt i samme teknikker, som benyttes i døgnbehandlingen. Klienten møder op på aftalte lokation og modtager ambulant alkoholbehandling 1-2 gange i ugen. Alle aftaler kan laves udenfor den normale arbejdstid 08.00 – 16.00. Dette kalder vi fleksibel behandling.

Kan jeg selv vælge behandlingssted for ambulant behandling, tænker du måske?

Ja. Ifølge §141 har alle borgere ret til anonym ambulant alkoholbehandling. Man har ret til selv at vælge, hvilket privat eller offentligt tilbud man gerne vil tilgå. Kommunen skal betale behandlingsomkostningerne. Læs mere om ambulant behandling.

Praktiske informationer om døgnbehandling

  • Alle klienter bliver tildelt eget værelse. Toilet og bad er fælles blandt alle klienter
  • Det er tilladt at bruge mobiltelefon og bærbar PC uden for undervisningstiden og kun på eget værelse
  • Behandlingsomkostningerne er alt inklusive (Dog eksklusiv medicin)
  • Mulighed for besøg af pårørende hver søndag 
  • Der er som udgangspunkt ingen venteliste – Opstart hurtigst muligt 
  • Tobaksrygning er tilladt dog kun på udendørsområder

Hvad koster alkoholbehandling?

Prisen på alkoholbehandling er meget individuel. Et behandlingsforløb kan strikkes sammen på flere forskellige måder, da alle har forskellige behov. Det har stor betydning, hvor omfattende misbruget eller afhængigheden er, og derfor kan varigheden på en alkoholbehandling også være forskellig.

Vi ønsker ikke at vildlede med forskellige priser på alkoholbehandling, og netop derfor opfordrer vi i stedet til, at du kontakter os på vores hovednummer: +45 72 100 800.

Der findes forskellige former for finansiering af alkoholbehandling. Nogle er beskrevet nedenfor ↓ 

Sundhedsforsikring

Kontakt din forsikring og tag en dialog omkring muligheden for finansiering af behandling. Nogle mennesker har en sundhedsforsikring gennem arbejdsgiveren uden egentlig at være klar over det.

Egenbetaling

Valget om egenbetaling for sin behandling kan være en stor beslutning og nogle gange den eneste mulighed. Det er derimod ikke en beslutning, du vil fortryde.

Arbejdsgiverbetalt behandling

Tag en dialog med din arbejdsplads. Ofte har arbejdspladsen en klar misbrugspolitik, og der kan være god forretning i at hjælpe en værdsat medarbejder i nød.

Behandlingsgaranti og gratis tilbagefaldsbehandling hos Det Gode Liv

Vi tilstræber altid at have høj kvalitet i al vores behandling, og netop derfor tør vi give alle vores klienter en behandlingsgaranti på deres alkoholbehandling. Behandlingsgaranti dækker en gratis ambulant tilbagefaldsbehandling.

Der kan være mange årsager til et tilbagefald. Vi vil dog gerne sikre, at vi har overholdt vores del af aftalen, nemlig kvaliteten i behandlingen. Behandlingsgarantien er gældende to år fra udskrivning og er kun gældende én gang. Regler og vilkår fremgår for at bibeholde sin garanti. Læs mere her.

Send os en besked

Har du spørgsmål til alkoholbehandling, eller har du brug for hjælp, råd eller vejledning? I så fald skal du være meget velkommen til at sende os en besked med dit spørgsmål eller din bekymring. Vi forsøger at svare på alle beskeder inden for 12 timer.

Lokationer

Er du pårørende?

Er du pårørende til en alkoholiker? Få hjælp hos Det Gode Liv. Kontakt os på tlf.