Alkohol skader i hjernen

De fleste af os kender sikkert det, at evnen til at tænke klart samt koordinationsevne, balance og reaktionsevne bliver påvirket, når vi drikker alkohol. Men hvad gør alkohol egentlig ved hjernen, og hvad har det af konsekvenser, hvis et almindeligt indtag af alkohol udvikler sig til et decideret alkoholmisbrug? Bliv klogere på alkoholskader i hjernen her.

Hvad gør alkohol ved hjernen?

Hjernen er et af de mest udsatte organer, når der indtages alkohol, og det kan ikke undgås, at hjernen påvirkes i en eller anden grad, når man drikker. Ofte vil påvirkningen være forbigående, men ved et hyppigt og rigeligt alkoholindtag, vil hjernen på sigt tage skade, og du vil være i risiko for at udvikle alkoholismerelaterede følgesygdomme. Længere tidsoverforbrug af alkohol svækker nemlig lillehjernen og nedbryder nervefunktionerne, og i værste instans tager hjernen varigt skade, og du kan rammes af hukommelses- og søvnbesvær eller af alkoholdemens.

Hvad er alkoholdemens?

Alkoholdemens er en tilstand, der symptommæssigt minder meget om almindelig demens. Demensen har dog sit eget navn, fordi dens udvikling knyttes tæt til et årelangt overforbrug eller misbrug af netop alkohol, og alkoholdemens er altså en alkoholskade i hjernen. 
Symptomerne på alkoholdemens er typisk:

  • Generel tendens til forvirring
  • Hukommelsestab
  • Dårlig koncentrationsevne
  • Tendens til depression

Alkoholdemente vil ofte køre i de samme fortællinger eller stille de samme spørgsmål om og om igen uden at være bevidste om, at de gør det. Hjernen er simpelthen så svækket, at evnen til at huske selv det mest basale, er stået af. Modsat almindelig demens er alkoholdemens dog ikke en permanent tilstand. Der er gode muligheder for at bremse alkoholdemensens udvikling, hvis den demensramte ophører sit misbrug, og der i det hele taget fokuseres på sunde vaner omkring kost, rygning, motion m.m.

Hvor alvorlige er alkoholskader på hjernen?

Alkoholskader på hjernen kommer i flere former, men overordnet set er skaderne meget alvorlige for den, der rammes, såvel som for de pårørende der står på sidelinjen. Alkohol påvirker hjernens udvikling og funktionsdygtighed negativt, og fordi det kan være så svært for mange at komme ud af et alkoholmisbrug, kan det også virke noget nær umuligt at sætte en stopper for de negative konsekvenser af alkoholskader på hjernen. Selv en smule forandring i den rigtige retning har dog ofte en stor effekt, så tab ikke håbet, hverken hvis du selv er ramt af en alkoholskade i hjernen, eller du er pårørende til én, der er.

En vej ud af misbruget

Nu ved du lidt mere om, hvad alkohol gør ved hjernen. Det er komplekst at forstå de mekanismer, der splittes ad i hjernen ved et langvarigt misbrug af alkohol, men vi håber, at alvoren i at fortsætte overforbruget skinner igennem. Har du eller en af dine nærmeste brug for hjælp, så søg egen læge eller kontakt Det Gode Liv for vejledning i forhold til at komme i behandling, når du eller den misbrugsramte er klar til det. Alkoholskader i hjernen er ikke for sjov, og vi håber for alle, at de finder deres vej – hvis ikke helt ud af misbruget, så i hvert fald til et leje, hvor risikoen for alkoholskader i hjernen er væsentligt formindsket.    

Kilder:
Sundhed.dk

Ring til os døgnet rundt

Du kan ringe til os i alle døgnets 24 timer, hvis du har brug for råd, vejledning eller har spørgsmål vedrørende behandling.

Pårørende til en alkoholiker?

Pårørende er oftest ligeså hårdt ramt som misbrugeren.