Alkoholmisbrug

Professionel behandling af alkoholmisbrug

Har du udviklet et alkoholmisbrug? Eller er du pårørende til en, der har? Misbrug af alkohol er et springbræt til at blive alkoholiker. Det er derfor meget vigtigt, at man søger professionel hjælp i form af alkoholbehandling, hvis man har udviklet et misbrug. Personer, som selv prøver at stoppe med at drikke, vil i højere grad opleve tilbagefald.

Et alkoholmisbrug har store konsekvenser, ikke kun for brugeren selv, men også for pårørende. Når et medlem af familien drikker for meget, påvirker det også resten af familien. Et stort alkoholforbrug kan være altødelæggende og kan være årsag til traume, psykiske lidelser og medafhængighed hos pårørende.

Hos Behandlingscenter Det Gode Liv hjælper vi dig ud af dit alkoholmisbrug. Vi tilbyder både døgn og ambulant behandling, og vi kortlægger et individuelt forløb ud fra netop dit behov. Det er ingen svaghed at indrømme, at man har brug for hjælp. Dette er faktisk en enorm styrke! Vi har endnu ikke oplevet nogen klienter, som har fortrudt deres beslutning.

Hvornår har man et alkoholmisbrug?

Det kan være svært for den enkelte at vurdere, hvornår der er tale om et alkoholmisbrug. Oftest vil personen der drikker være den sidste, der indser misbruget. Man bør derfor enten lytte til professionelle eller til sine pårørende. Der er utrolig meget skam og benægtelse forbundet med alkoholmisbrug, det er derfor ikke unaturligt, hvis en misbruger taler problemet ned. 

Et alkoholmisbrug er ikke det samme som alkoholafhængighed, men de to ligger meget tæt på hinanden. Som tidligere nævnt er misbrug af alkohol et springbræt til udvikling af alkoholisme. Alkoholmisbrug bør derfor tages meget seriøst.

Tegn og symptomer på misbrug

Ifølge verdenssundhedsorganisationen, WHO, er der tale om et alkoholmisbrug ved følgende udspecificering.

  • Vedkommende har vedvarende psykisk trang til alkohol.
  • Vedkommende taber ofte kontrollen over sit alkoholforbrug.
  • Vedkommende fortsætter med at drikke efter erkendelse om skadeligt brug.
  • Vedkommende er socialt fraværende.
  • Vedkommende skjuler sit drikkeri.
  • Vedkommende kan drikke meget store mængder alkohol (øget tolerance).

Hvis man kan nikke genkendende til ét eller flere af disse punkter, kan der være tale om et alkoholmisbrug, som kræver alkoholbehandling. Vi anbefaler, at man tager kontakt til sin læge, sundhedsforsikring eller et privat behandlingscenter som – Det Gode Liv Ressource -& Behandlingscenter. Vi kan kontaktes døgnet rundt på tlf. +45 72 100 800

Hvis man derimod oplever, at ens egne eller ens pårørendes symptomer er værre end beskrevet ovenfor, kan der være tale om alkoholafhængighed. Afhængighed overfor alkohol betegnes som en sygdom også kaldet alkoholisme. Læs mere om alkoholisme her

Hvorfor udvikles alkoholmisbrug?

Ikke alle mennesker har samme forudsætninger for at undgå et alkoholmisbrug. Der findes mange årsager til, hvorfor nogle personer vælger at søge tilflugt i beruselsen af alkohol. Misbrug af alkohol omtales oftest som en virkelighedsflugt, altså en flugt fra den virkelighed man lever i. Psykiske lidelser er den største årsag til alkoholmisbrug. Alkohol bruges hermed som en form for selvmedicinering. 

Vi ved dermed, at alkoholmisbrug udspilles i form af psykologiske, biologiske og/eller sociale faktorer. Selv om psykiske lidelser opleves som den største årsag til misbrug, spiller social arv også en stor rolle. Oplever man at udvikle et misbrug af alkohol efter at være opvokset i et hjem, som var hårdt præget af alkoholmisbrug, tolkes dette som social arv.

Biologiske faktorer betyder, at man har genetisk risiko for at udvikle alkoholmisbrug eller alkoholisme. Man skal dog huske at genetik er risikofaktorer og ikke skæbne. Den genetiske risiko vil dog ofte indebære en vis sensitivitet over for alkohol. Dette kan betyde, at man har sværere ved at drikke ansvarligt, eller at man har et større behov for at drikke alkohol end andre mennesker. Biologiske faktorer opstår som følge af genetisk arvelighed, som kan føre til alkoholmisbrug eller alkoholafhængighed.

Abstinenser ved alkoholmisbrug

Kan man opleve abstinenser, selvom man ikke er afhængig af alkohol? Ja, det kan man godt. Abstinenserne vil variere efter sværhedsgraden af misbruget. Der findes nemlig flere variationer af, hvor voldsomt et alkoholmisbrug kan være. Når man begynder at opleve abstinenser, betyder det, at kroppen er begyndt at vænne sig til påvirkningen af alkohol. Jo værre abstinenserne er, desto større er chancen for at alkoholisme er udviklet.

Sådan ser abstinenssymptomerne ud:

  • Rystende hænder
  • Rastløshed
  • Søvnløshed
  • Svedeture
  • Diarré
  • Generel ubehag

Abstinenserne kan være meget ubehagelige, men de burde dog aftage efter få dage. Medicinsk behandling kan afhjælpe de værste ubekvemmeligheder.

Misbrug af alkohol har alvorlige konsekvenser

Hvert år dør mange mennesker af alkoholrelaterede årsager. Sundhedsstyrelsen estimerer, at ca. 3000 dødsfald forekommer med alkohol som den primære eller medvirkende årsag. Dette svarer til ca. 6 % af alle årlige dødsfald i Danmark. Alkoholmisbrug kan være medvirkende til alvorlige sygdomme såsom kræft, demens, knogleskørhed og mange andre sygdomme.

Alkoholmisbrug

Drikker du for meget?

Hvis alkohol har en negativ indvirkning på ens dagligdag og familieliv, så har man et alkoholproblem. Når et alkoholmisbrug er udviklet, kan det være meget svært at stoppe på egen hånd. Alkoholmisbrug er derfor behandlingskrævende.  

De fleste, som selv har prøvet at stoppe med at drikke, har helt sikkert også oplevet, at det ikke var svært at stoppe, men derimod svært at være vedholdende. Først opleves de fysiske abstinenser og dernæst de psykiske. Man bør spørge sig selv >> Hvorfor drikker jeg? << Langt de fleste kan faktisk ikke svare på dette spørgsmål.

Hos behandlingscenter Det Gode Liv dykker vi ned i årsagerne til, hvorfor mennesker drikker. Dette oplever vi som en af de mest effektive metoder mod bekæmpelse af alkoholmisbrug.

Tag alkoholtest her

Er du i tvivl om hvor slemt dit alkoholforbrug er? Vi hjælper dig til bedre at forstå. Tag alkoholtesten allerede i dag, og bliv klogere på dit alkoholforbrug.

Kan man leve et godt liv uden alkohol?

Svaret er absolut, JA. Det er vigtigt, at man erkender overfor sig selv, hvis man har et alkoholmisbrug. Dermed vil et behandlingsforløb være meget mere effektivt. Ens egen motivation og selverkendelse spiller nemlig en stor rolle ift. succes både under og efter behandlingen. 

Et alkoholmisbrug kan være altødelæggende og kræver alkoholbehandling. Under behandlingen får de pårørende ro til at komme sig ovenpå det lange forløb med misbruget. Efterfølgende kan tilliden genopbygges, og langt de fleste oplever, at tilværelsen har taget en helt ny drejning til det bedre.

Vores løfte er din sikkerhed

Det Gode Liv er det første behandlingscenter i Danmark, som giver behandlingsgaranti. Vi ønsker at sikre kvaliteten i vores behandling, og derfor giver vi 2 års garanti på din alkoholbehandling. Garantien indebærer én gratis ambulant tilbagefaldsbehandling.

Der findes mange årsager til tilbagefald. Faktisk er det en meget naturlig del af et misbrug. Langt de fleste alkoholmisbrugere har gennem en periode som ædru oplevet et tilbagefald.

Vores behandling er meget effektiv og bruger nogle af de bedste behandlingsmetoder tilgængelige. Samtidig arbejder vi meget med årsagerne, der ligger til grund for misbrug og afhængighed. Vi oplever dermed kun, at 1 ud af 10 ender i tilbagefald efter et behandlingsforløb hos Det Gode Liv.

Behandling for alkoholmisbrug hos Det Gode Liv

Døgnbehandling

Døgnbehandling er et yderst effektivt program til behandling af alkoholmisbrug. Misbrugeren får et afbræk fra hverdagen, arbejde og andre forpligtelser og giver samtidig familien ro ovenpå et længerevarende misbrug. Et døgnforløb tager normalt 3-6 uger med mulighed for forlængelse om nødvendigt. Man bor på behandlingscentret under hele indskrivningen. I døgnbehandlingen indgår man i både gruppeterapi og individuel terapi. Læs mere om døgnbehandling her

Ambulant behandling

Ambulant behandling er til dem, som har brug for at passe arbejde, familie samt andre forpligtelser, mens man går i alkoholbehandling. Ikke alle har mulighed for at tage en pause fra hverdagen i op til 6 uger, dermed opstod muligheden for ambulant behandling. Behandlingen foregår 1-2 gange ugentligt og består af terapeutiske samtaler mellem misbrugeren og en uddannet psykoterapeut med speciale i misbrug og afhængighed. Læs mere om ambulant behandling

Efterbehandling

Efterbehandling er et tilbud til alle klienter, som har været i behandling hos Det Gode Liv. Efterbehandlingen er en opfølgning på, hvordan det går, og hvad der er sket siden sidst. Alle klienter får mulighed for at komme med et input eller et emne, de gerne vil tale om. I efterbehandlingen deltager tidligere klienter og en terapeut. Møderne vil foregå én gang pr. måned.

Er du pårørende til en alkoholmisbruger?

Vi får mange henvendelser fra pårørende, som rent mentalt har nået sin grænse. Spørgsmålene lyder ofte på, hvordan man overtaler en misbruger til at vælge behandling?

Det er nemlig en svær balancegang. Man skal som pårørende være meget fast i sin beslutning. Samtidig er det vigtigt, at man siger fra uden at virke truende. Saml gerne flere pårørende, og lav en planlagt intervention. Det Gode Liv hjælper gerne med gode råd til planlægelsen.

Vi anbefaler, at man som pårørende kontakter Det Gode Liv. Vi sidder klar ved telefonen døgnet rundt og hjælper med råd og vejledning. Ingen bør stå alene med et alkoholmisbrug.

I forbindelse med et behandlingsforløb vil der være mulighed for at komme på forbesøg. Under besøget afholder vi en samtale mellem terapeut, misbrugeren og de pårørende. Forsamtalen kan være en rigtigt god hjælp til at overbevise alkoholmisbrugeren om valg af alkoholbehandling. 

Kontakt os allerede i dag

Kontakt os pr tlf. og hør mere om muligheder for behandling. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Send os en besked

Har du spørgsmål til behandling af alkoholmisbrug? Eller har du blot brug for råd og vejledning. Send os en besked, og vi vender tilbage inden for 12 timer.

Har du behov for behandling?

Der findes mange styrker ved døgnbehandling. Læs med i linket herunder.

Døgncenter i Brørup

I Brørup tilbyder vi både døgn og ambulant behandling.