Ambulant behandling
Hvad er ambulant behandling?
Ambulant misbrugsbehandling er behandling til dig, som har brug for at være tæt på familie og arbejde i hverdagen. Hvis du har udviklet et misbrug eller en afhængighed, kan ambulantbehandling være det rette for dig.
Størstedelen af dem der henvender sig er stadig i job, og får dermed hjælp før forbruget har taget overhånd. Mange har fået en bedre hverdag ved blot at lære øvelser og teknikker til at stoppe deres misbrug.
I ambulant misbrugsbehandling, møder man op på et af vores behandlingssteder efter aftale til samtaler med en terapeut. Man er derfor altså ikke ”indlagt” på behandlingsstedet.
I et ambulant forløb modtager man en til en terapi/behandling. Samtidigt passer man sin hverdag med job, familie og venner som normalt.
Individuel behandling
Vores ambulantbehandling består i første omgang af individuelle samtaler mellem dig og en professionel behandler. Hvis man ønsker det, kan der være mulighed for at komme med i en behandlingsgruppe. På den måde bliver behandlingen bedst muligt tilpasset netop dig.
En selvfølge er naturligvis, at vi samtidig sørger for en høj grad af diskretion og anonymitet.
Vi tilpasser din ambulante misbrugsbehandling både efter dine egne ønsker og behov, og efter hvilken behandling vi professionelt vurderer, der er optimal for dig. Selvbiografi gennemgås og målsætning/forløbet fastlægges sammen med klienten. Måske drikker du blot ”lidt” for meget eller spiller “lidt” for meget, og kan nøjes med at få værktøjer til at begrænse dit forbrug.
Det er dog ikke alle, der kan lære at drikke med måde eller spille tilbageholdende. Nogle har udviklet en egentlig afhængighed og er nødt til helt at lægge det bag sig for igen at komme på rette spor.
Kognitiv adfærdsterapi har vist sig at være et godt redskab til at ændre holdning. Vi er styret af vores tanker, og de tanker vi tænker skaber en følelse, som igen fører til en handling en adfærd.
Motiverende samtaler og undervisning i afhængighed samt skriftlige opgaver om konsekvenserne af misbrug. Dette er blot en del af, hvad forløbet kan indeholde.
Hvilke mål er der ved ambulant behandling?
Problemområde følelser: Mål: At bearbejde følelser og få forståelsen af følelser og de reaktionsmønstre man har. Lader man følelserne overtage fornuften, ender man tit med den nemme, men ikke bedste løsning, som i mange tilfælde fører til flasken/spillet/hashen osv.
Problemområde mentalt negative værdier: Mål: At forbedre livskvaliteten, livsværdier og egenskaber. At få opbygget selvrespekt, selvværd, indstilling til livet, tolerance, tillid, åbenhed og ærlighed.
Alle forløb begynder med en grundig udredning, der vil afklare, hvilken målsætning og behandling der er realistisk for netop dig.
Fleksibel ambulant behandling
Vi har fleksible åbningstider, så det vil ofte være muligt for os at give dig tider til behandling, der ligger uden for din normale arbejdstid. På den måde kan du passe dit arbejde helt som normalt, og behøver kun indvie de mennesker, du selv har lyst til skal vide det.
Du vil som regel kunne starte på misbrugsbehandling 1-2 dage efter, at du henvender dig til os.
Kontakt os pr. email
Har du spørgsmål angående ambulant behandling, eller har du brug for råd og vejledning? Send os en besked. Vi svarer tilbage indenfor 12 timer.