Hvornår er man alkoholiker

Hvad er en alkoholiker?

Drikker du for meget, eller er du pårørende til en der gør? Det kan være svært for den enkelte at afgøre hvor vidt der er tale om alkoholmisbrug eller alkoholafhængighed. En alkoholiker vil oftest selv have svært ved at se forskellen. I værste tilfælde vil alkoholikeren slet ikke bemærke problemet. At påtale alkoholproblemet er derfor i de fleste tilfælde overladt til de pårørende.

Definitionen af en alkoholiker

At være alkoholiker er et synonym for sygdommen alkoholisme. Alkoholisme er det samme som alkoholafhængighed. Når kroppen er afhængig af alkohol, er det umuligt at stoppe på egen hånd. Derfor er det vigtigt at opsøge professionel hjælp i form af alkoholbehandling.

Ordet “alkoholiker” associeres alt for ofte med hjemløse og personer, som drikker på åben gade, men dette er langt fra det korrekte billede af, hvem der bliver afhængige og lever med misbrug. 

Langt størstedelen af alle alkoholikere er at finde blandt almindelige danskere, som har hus, arbejde og familie. Selvom man er fungerende og alting er godt udadtil betyder dette ikke altid, at ens liv er perfekt. 

Rigtig mange danskere kæmper med alkoholproblemer, men desværre er det de færreste, der opsøger hjælp inden, at misbruget er blevet til en afhængighed. Er du alkoholiker, eller er du pårørende til en der er? 

Kontakt Det Gode Liv allerede i dag for en anonym samtale om alkoholbehandling.

Alkoholismens stadier

Alkoholisme er en kompleks sygdom, som typisk manifesterer sig gennem forskellige stadier. Groft sagt kan disse inddeles i 3 stadier med udgangspunkt i Jellinek Kurven, som illustrerer den typiske udvikling fra forbrug til misbrug til alkoholafhængighed. 

  1. stadie. Tidlig fase præget af storforbrug.
  2. stadie. Kritisk fase med udviklet alkoholmisbrug.
  3. stadie. Kronisk fase kendetegnet af alkoholafhængighed.

Det første stadie er den tidlige fase, hvor dem der endnu fungerer i deres almindelige liv befinder sig. I perioder vil folk i den tidlige fase gradvist begynde at miste kontrollen over alkoholforbruget, hvilket typisk viser sig ved episoder af overdreven druk. 

Det andet stadie er den kritiske fase, som er kendetegnet ved gentagne episoder af alkoholrelaterede problemer. Folk på dette stadie vil typisk opleve, at alkoholen både påvirker personlige, sociale relationer og arbejdet. Man vil typisk forsøge at tale forbruget ned og skjule det for omgivelserne. 

Det tredje stadie er den kroniske fase. Her er der tale om alkoholafhængighed på et så alvorligt niveau, at der er brug for professionel hjælp. Folk på dette stadie vil opleve høj tolerance for alkohol og abstinenssymptomer, hvis de forsøger at stoppe. Alkoholmisbruget påvirker alle aspekter af personens liv på dette stadie.  

Jellinek Kurven i et moderne perspektiv

Jellinek Kurven er en af de oprindelige referencerammer, som viser, hvordan et alkoholmisbrug udvikler sig over tid – der er nemlig ikke nogen, der bliver afhængige af alkohol natten over. 

Jellinek udviklede kurven i midten af det 20. århundrede som en måde at klassificere alkoholproblemer på og for at få en struktureret tilgang til forståelse af alkoholafhængighed. 

I dag kan Jellinek Kurven ikke stå alene, da den på mange måder forenkler kompleksiteten af alkoholafhængighed og langt fra afspejler den nuværende forståelse af alkoholafhængighed og -misbrug. Mere moderne tilgange, som man arbejder efter i dag, inkluderer flere nuancer, der også tager højde for biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

Ring til vores døgntelefon

Vores forstående og kompetente medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig og dine pårørende. Vi vejleder, rådgiver og hjælper med at finde dét af vores behandlingstilbud, der er mest passende.

Hvornår er man alkoholiker?

Det kan være svært at afgøre, hvornår et alkoholproblem er blevet til alkoholafhængighed. Der findes tegn og symptomer på at være alkoholiker, som man bør være opmærksom på. 

  • Vedkommende får abstinenser, hvis ikke der indtages alkohol
  • Vedkommende drikker alkohol for at kunne fungere i hverdagen
  • Vedkommende har flere gang ikke overholdt løfter om at stoppe alkoholforbruget
  • Vedkommende har haft mange pauser fra alkohol, men ender hver gang i tilbagefald
  • Vedkommende har nedsat helbred grundet for stort alkoholforbrug
  • Vedkommende har mistet mange sociale relationer grundet alkoholforbrug 

Ovenstående kan være tegn på, at man er alkoholiker, og har udviklet alkoholafhængighed. Toleranceudvikling overfor alkohol er oftest et af de mere synlige tegn på alkoholisme. Alkoholikere kan i gennemsnit indtage meget større mængder alkohol end andre. Dette er grundet kroppens tilvænning af alkohol, hvilket er det der i længden gør kroppen afhængig.

Kan en alkoholiker selv stoppe med at drikke?

Faktisk er det sværeste ikke at stoppe med at drikke alkohol, men derimod at være vedholden i længden. De som ikke søger behandling, men derimod prøver at stoppe selv, oplever langt flere tilfælde af tilbagefald. 

Et tilbagefald sker oftest fordi, at man har overbevist sig selv om at man har kontrol, og derfor godt kan begynde at drikke igen. Det der dog altid sker er, at man ender tilbage hvor man startede.

For at kunne leve som ædru alkoholiker, er det vigtigt at man kender årsagerne til hvorfor man begyndte at misbruge alkohol, man skal dernæst have årsagner bearbejdet ved hjælp af professionel alkoholbehandling.

Er det farligt at tage en "kold tyrker"

Hvis man er vant til at indtage større mængder alkohol, vil man som minimum opleve nogle abstinenser når man stopper med at drikke. De fleste abstinenser er ikke farlige, men kan derimod være meget ubehagelige.

Hvis man er afhængig af alkohol, er det meget farligt at stoppe på egen hånd, da det i værste tilfælde kan lede til abstinenskramper, hvilket er livstruende. Kontakt Det Gode Liv for at høre mere om behandling af alkoholabstinenser og alkoholisme. 

Hvornår er man alkoholiker

Er jeg alkoholiker?

Drikker du for meget, og har du ofte spurgt dig selv ‘Er jeg alkoholiker’? Spørgsmålet kan være svært for én selv at svare på. Man bør derimod lytte til de mennesker man har omkring sig. Når man selv er i en svækket og beruset tilstand, kan det være svært at tænke klart, og netop derfor er det vigtigt at lytte til sine pårørende.

Fra en psykoterapeuts standpunkt har man en alkoholafhængighed når man har prøvet gentagende gange at stoppe med at drikke alkohol, men altid ender i tilbagefald. Det er ikke altid betydende, hvor meget man drikker, men mere måden som der drikkes på.

Hvis du selv er blevet opmærksom på, at dit alkoholforbrug skader dig selv, og dine nærmeste, betyder dette med høj sandsynlighed, at du har brug for professionel hjælp. Har du overvejet at søge hjælp? Overvej det ikke længere – Det Gode Liv står klar til at hjælpe dig.

Kontakt os allerede i dag for en uforpligtende snak om din situation, og lad os sammen finde den bedste løsning for netop dig. 

Er du usikker på om dit forbrug er skadeligt? Tag vores alkoholtest allerede i dag, og bliv klogere på om du/i har brug for hjælp.

Drikker du for meget, eller er du pårørende til en der gør?

Tag vores alkoholiker test online.

Testen vil være en god indikator på, hvor slemt alkoholforbruget har udviklet sig.

Kvartalsdranker

Kvartalsdranker er et udtryk, som bruges om alkoholikere der drikker meget i perioder. Det kan være sværere både for én selv, men også for pårørende, at påpege et alkoholproblem, når dette kun opstår i perioder. 

Som tidligere nævnt så betyder måden der drikkes på meget for diagnosticering af alkoholisme. En alkoholiker, som drikker meget i perioder, kaldes en kvartalsdranker.

Alkoholikeren kan være afholdende i en periode, hvor der “lades op” eller planlægges, hvornår der næste gang kan drikkes alkohol. Dette kan være i forbindelse med ferie, weekendophold, sociale arrangementer eller andre frie fornøjeligheder, som kan bruges som undskyldning for at drikke ustyrlige mængder alkohol.

Tag ikke fejl. At være kvartalsdranker et også et mønster på at være alkoholiker.

Weekend alkoholiker

At være weekend alkoholiker er et tidligt stadie på udvikling af alkoholisme. Vedkommende kan af forskellige grunde være afholdende i hverdagene. Dette kan eksempelvis skyldes arbejde. Trangen til alkohol behøver ikke nødvendigvis at være mindre, men i dette stadie vil fornuften sejre over trangen. 

Trangen kan være stor i hverdagene, og når alkoholikeren rammer weekenden får går det oftest galt. Mønstret kan fortsætte over en lang periode og er meget sammenlignelig med at være kvartalsdranker. Afhængigheden vil med tiden tage styringen, og det vil ikke længere være muligt at stå imod.

Konsekvenser ved alkoholisme

At være alkoholiker har alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Alkoholisme er en sygdom, som betyder at man er afhængig af alkohol. Kroppen er afhængig af alkohol for at kunne “fungere” og for at undgå abstinenser, men samtidig har alkoholen en meget skadelig virkning på kroppen og dets organer.

Konsekvenser ved alkoholisme kan være som følgende:

  • Abstinenser 
  • Leverskader
  • Nedsat fertilitet
  • Sukkersyge
  • Demens
  • Kræft
  • Forhøjet blodtryk
  • Potensproblemer
  • Diarré

Dette er blot nogle af de mange følgesymptomer og sygdomme, som et meget højt alkoholforbrug kan være årsag til. En alkoholiker vil oftest selv have svært ved at se sygdomssymptomer, før det er for sent. 

Hvordan hjælper man en alkoholiker?

Er du pårørende til en alkoholiker, eller er du blot tæt på et andet menneske, som du mistænker at have et alkoholproblem. Det kan være svært og grænseoverskridende at konfrontere et andet menneske, uanset om man er vedkommende nær eller ej.

Ofte vil en alkoholiker skyde problemet til jorden. Også selvom man har konfronteret vedkommende. Man er derfor nødt til at finde en anden indgangsvinkel, hvis man ønsker at hjælpe.

Start med at indlede en samtale med vedkommende, som du mistænker for at være alkoholiker. Undgå at være nedladende i din talemåde, og mød i stedet alkoholikeren i øjenhøjde.

Som pårørende må man gerne være fast i sin beslutning, om at vedkommende skal have hjælp, men helst undgå at være truende. Trusler kommer man sjældent langt med. Trusler er dog ikke det samme, som at være fast i sin beslutning og at ytre sine tanker, følelser og bekymringer.

På den måde giver man alkoholikeren stof til eftertanke. Dermed er chancen også større for nu, at vedkommende ønsker at få hjælp. Det er nemlig meget vigtigt for en alkoholiker selv at finde motivationen til at gå i behandling. Dermed er chancen også større for at få succes med sin behandling.

Send os en besked

Er du alkoholiker, eller er du pårørende til en der er. Send os en besked med din bekymring. Vi sidder klar til at hjælpe, rådgive og vejlede. Vi bestræber os på at svare på alle beskeder indenfor 12 timer.

Er du pårørende?

Er du pårørende, og har brug for hjælp til forståelsen af sygdommen?