Medicinafhængighed
Medicinmisbrug, Medicinafhængighed & Benzodiazepiner
De fleste af os tager receptmedicin ud fra det omfang, lægen foreslår. Alligevel er der mange mennesker i Danmark, der har udviklet medicinafhængighed. Dog er det et aftagende problem, efter at Sundhedsstyrelsen har skærpet vejledningerne om ordination af afhængighedsskabende lægemidler.
Dog ses der et misbrug af medicin, som i mange tilfælde fører til medicinafhængighed. Hvor der er efterspørgsel, er der som regel også udbud. Det resulterer desværre i, at mange afhængige køber deres medicin ulovligt på gaden eller på det såkaldte sorte marked. De mest almindelige former for afhængighedsskabende medicin er:
- Benzodiazepiner: (anxiolytika) fx alprazolam, diazepam, oxapam og Rivotril.
- Opioider: (morfin, codein, fentanyl, methadon, oxycodon, tramadol m.fl)
- Sovemedicin: (hypnotika) fx zolpidem, Imovane, Imozop
- Visse lægemidler med centralstimulerende virkning (ADHD medicin)
Afhængighed er en tilstand, hvor man både er psykisk og fysisk bundet pga. forandringer i hjernen. Før i tiden troede man, at mennesker, der udviklede afhængighed, var moralsk fejlende eller manglede viljestyrke. I dag ved vi, at afhængighed er en kronisk sygdom, som både ændrer hjernens struktur og funktion.
Der er generel enighed om, at risikoen for at udvikle stof og medicinafhængighed er betinget af både psykologiske, neurobiologiske og sociale forhold, som kan fremme tilbøjeligheden til afhængighed. Genetisk sårbarhed bidrager også til udvikling af afhængighed.
Hvilken effekt har Benzodiazepiner på kroppen?
Mange forskellige medicinske præparater har en sløvende og angstdæmpende virkning på centralnervesystemet. En stor familie stoffer kaldes under ét for benzodiazepiner. På det danske marked findes 16 forskellige benzodiazepiner, der sælges under 40 forskellige navne. Benzodiazepiner fremstilles både på illegale laboratorier og i medicinalindustrien, hvorfra de siver ud på det illegale marked. Her går benzodiazepiner under navnene; benzoer, rohypnol, stesolid, tabs, BZD, xanax, krydser, F2 og stesoer.
Benzodiazepiner har siden 60’erne været meget populære i behandlingen af angst, nervøsitet, søvnløshed, kramper, epilepsi og søvnløshed. Benzodiazepiner giver en hurtig indsættende, angstdæmpende effekt, ligesom man sover godt på dem. Problemet med benzodiazepiner er blot, at de efter kort tids brug medfører psykisk og fysisk afhængighed samt toleranceudvikling hos brugeren.
Tolerance betyder, at der skal mere og mere til for at opnå den ønskede effekt.
Benzodiazepiner kan føre til afhængighed allerede efter 4-8 ugers regelmæssig behandling/brug. Bruger man stofferne over længere tid, kan man få svært ved at stoppe med medicinen, og der kan opstå abstinenssymptomer i form af angst, uro, rysten, hovedpine, søvnløshed eller i værste fald kramper og delirøs tilstand. Derfor må/kan man ikke pludselig stoppe med behandlingen/brug af disse stoffer, og man bør have hjælp til udtrapning.
Abstinenserne beskrives oftest som
- Influenza lignende symptomer
- Anfald
- General uro i kroppen
- Angst
- Søvnbesvær
Dermed ikke sagt, at lægeligt medicin er en dårlig ting.
Smertestillende medicin kan forbedre livskvaliteten for en person med kroniske smerter og fører sjældent til afhængighed, så længe at forbruget er lægereguleret.
Det er dog ikke alle, der tager medicin af den årsag.
Hos Det Gode Liv laver vi en individuel udtrapningsplan i samarbejde med vores læge. Vores læge laver en grundig anamnese over afhængigheden. Der laves endvidere en objektiv undersøgelse og en lægelig vurdering af somatiske og psykiske sygdomme.
Vi identificerer også baggrunden for brugen af benzodiazepiner. Behandlingen med benzodiazepiner er symptombehandling. Hos Det Gode Liv ser vi bagom afhængigheden og gennem samtaler, terapi og mindfulness ser vi på, hvad grunden er til fx angst, nervøsitet og stress. Vi tilbyder desuden samtale med psykiater efter behov.
Har du brug for hjælp?
Lider du af medicinafhængighed, eller er du pårørende til en der gør?
Kontakt Det Gode Liv – Vi kan hjælpe dig
Hvad er morfin?
Morfinpræparater bliver ordineret til stærke smerter og er meget virksomme.
De naturligt forekommende opioider er morfin og kodein. Desuden findes der en lang række syntetiske stoffer i familien af opioider. Her er de mest kendte præparater – heroin, Fentanyl, ketogan og metadon.
Af morfinlignende præparater kan nævnes Tramadol, Tradolan, Oxycontin, Oxynorm og Dolol.
Udover at morfinpræparater virker smertestillende, oplever mange en rusvirkning, som de oplever særdeles behagelig. Denne oplevelse kan være svær at modstå. Lysten efter denne følelse vokser, forbruget stiger, og afhængigheden tager over.
Morfinpræparater kan indtages som tabletter, ryges eller tages intravenøst (Gennem drop)
Morfinabstinenser viser sig fysisk og psykisk. Fysiske abstinenser viser sig ved led- og muskelsmerter, kvalme, feber, kuldegysninger, sved og tåreflod. Psykiske abstinenser viser sig ved rastløshed, uro og angst.
Hos Det Gode Liv kan du komme i behandling for din medicinafhængighed.
Ifølge vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin, lyder vurderingen således, at ordination af substitutionsbehandling kun foretages af læger ansat i kommunale eller regionale lægestillinger. Samt i lægestillinger ved private institutioner og ved Kriminalforsorgen.
Den behandlingsansvarlige læge kan delegere ordinationen/behandlingen til en anden læge. Herunder en alment praktiserende læge, praktiserende speciallæge eller til lægelig behandling på privat døgnbehandlingssted.
Det vil sige, at Det Gode Liv gerne må behandle opioidafhængige, når en delegation fra misbrugscenter har fundet sted. Det er trygt og professionelt at være i døgnbehandling, når du skal ud af din opioidafhængighed. Ring og hør nærmere om, hvordan du skal forholde dig til ovenstående.
Andre medicinske præparater relateret til medicinafhængighed
Ved Det Gode Liv har vi erfaret, at mange af vores klienter har svært ved at slippe antidepressiv behandling. Årsagen er, at mange oplever seponeringssymptomer (abstinenser ved medicinophør)
Seponeringssymptomer kan omfatte: svimmelhed, influenzalignende symptomer, mareridt, angst, overaktivitet, koncentrations- og hukommelsesproblemer, konfusion, muskeltrækninger, følelse af elektriske stød osv.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man overvejer seponering af antidepressiv behandling efter ½-1 års symptomfrihed.
Hos Det Gode Liv hjælper vi dig ud af antidepressiv behandling i tæt samarbejde med vores psykiater. Udtrapningen sker langsomt og i trygge rammer.Vores psykiater har desuden erfaring med at regulere ADHD-medicin.
De registrerede midler mod ADHD består af de centralstimulerende midler methylphenidat og dexamfetamin samt de ikke- centralstimulerende midler atomoxetin og guanfacin.
Methylphenidat og dexamfetamin kan misbruges og føre til afhængighed.
Ritalin (methylphenidat) virker stimulerende på centralnervesystemet, og ved misbrug kan stoffet minde om amfetamin og kokain.
Ved Det Gode Liv hjælper vi dig ud afhængigheden i tæt samarbejde med psykiater i trygge omgivelser.
Misbrug af lægeordineret medicin
Misbrug af lægeordineret medicin forekommer, når man tager medicinen i et andet omfang eller højere dosis end beskrevet af lægen. Det betegnes også som medicinmisbrug, hvis man tager medicinen for at fremtvinge en euforisk følelse.
Disse tre kategorier af medicin er de mest misbrugte:
- (Opioider) Ordineret til smertebehandling
- (Antidepressiv medicin og hypnotika) Ordineret mod angst, depression eller søvnløshed
- (Stimulanser) Oftest ordineret som ADHD-medicin
Misbrug af præparater kan medføre seriøse helbredsmæssige konsekvenser. En forøgelse af præparatmisbrug over de sidste 15 år har ledt til flere besøg på skadestuen, flere dødsfald i forbindelse med overdosis og generelt misbrug, hvilket kan føre til afhængighed.
Er du pårørende til en, som lider af medicinafhængighed?
Har man mistanke om, at ens barn eller samlever er medicinafhængig, bør man ytre sin bekymring, men man skal undlade at moralisere eller skælde ud. Det kan føre til, at den afhængige synker dybere ned.
Som pårørende kan man alliere sig med Det Gode Liv og til en start planlægge en evt. forestående intervention – læs mere herom under pårørende.
Samtidigt er det vigtigt at vide, at medicinafhængighed er et symptom på nogle grundlæggende sociale og psykiske problemer, som også er behandlingskrævende, og som er et stort fokusområde i behandling hos Det Gode Liv.
Efter endt behandling er det meningsfuldt at hjælpe den afhængige ind i arbejde eller en uddannelse – også her finder du hjælp hos Det Gode Liv.
Abstinensbehandling
Abstinenser er helt normalt når man lægger sit misbrug på hylden. Den alvorlige form for abstinenser, delirium tremens, kan opstå hvis abstinenserne er meget voldsomme og tager overhånd. I denne tilstand, som er meget alvorlig, optræder syns hallucinationer – ser ting, der ikke er der – voldsom angst og uro, forvirring og lignende.
Hos Det Gode Liv – Har vi et afsnit til abstinensbehandling/afrusning.
Kontakt os i dag!